Emne

Whitewalls

cool-volvo-amazon-herregaardsvogn-fra-1967
BudgetKlassiker, På plader, Svensk

Cool Amazon Herregårdsvogn fra 1967

28. september 2016

Da Volvo præsenterede den succesfulde Herregårdsvogn i 1962, blev både håndværkeren og familiefaren begejstret. Den var lige så hurtig og komfortabel som den normale Amazon, men meget mere praktisk og rummelig.

I dag er der ikke mange tilbage, og priserne er på vej op. Denne er dog sat til en skarp pris, til gengæld har den et par huller i bunden og er godt patineret. Ejeren nævner at den kører godt og holder syn helt til 2023.

Vi elsker Herregårdsvognen med sin todelte bagklap, og vi ville rigtigt gerne cruise rundt i dette cool eksemplar. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 49.000,-

hyggelig-saab-96-v4-fra-1967
BudgetKlassiker, På plader, Svensk

Hyggelig Saab 96 V4 fra 1967

29. Februar 2016

Saab er en forkortelse for Svenska Aeroplan Aktie Bolaget, og slægtskabet med flyfabrikken ses da også tydeligt i det strømlinede design på  Saab 96. Med V4 motoren på 65hk og forhjulstræk, havde den en meget høj skridgrænse, og den var nærmest en sportsvogn, når man sammenlignede den med konkurrenten Volvo. Dette eksemplar er fra 1967, og fremstår med sorte plader, whitewalls og tidstypiske tågelygter. Ejeren nævner at der vist er ca. 6 år til syn, da den sidst er synet i april 2015. Vi synes en 96’er er rigtig hyggelig og vi ville nyde at køre foråret i møde i denne fine Saab. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 38.000,-

taxiudstyret-mercedes-200-fra-1966
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Taxiudstyret Mercedes 200 fra 1966

13. august 2014

Denne sorte Mercedes 200 er komplet udstyret som en københavnsk Taxi fra 1960’erne. Der er bl.a. monteret skilte, klistermærker, lamper og kaldeanlæg. Desuden er der et velfungerende taxameter, der med en startpris på 2 kr. tikker derudaf når man kører. Bilen fremtstår med whitewalls og sorte plader, og den har 3 år til næste syn. Ejeren nævner at den er velfungerende, om end der er lidt rustbobler mv. Modellen hedder w110, men kaldes også “Little Fin” da finnerne bagpå er lidt mindre end på en traditionel heckflosse. Vi synes den er sjov med det udstyr, og minder om at der ikke skal mange ture til med konfirmander og brudepar, før den er tjent hjem. Find kontaktoplysninger på ejeren her, prisen lyder på kun kr. 24.000,-

low-mercedes-benz-200e-fra-1977
BudgetKlassiker, På plader, Tysk

Low Mercedes Benz 200e fra 1977

25. Juli 2014

Hvis du er på jagt efter en oldschool cruser med den rigtige patina, er denne nysynede W123 noget for dig. Den fremstår sænket og med whitewalls, og motoren er den solide firecylindrede 2,0 benzin. Ejeren siger den lige har fået lavet bremser og at den kører godt. Vi synes det er god stil, og det ratbetjente automatgear er lige prikken over i’et. Find den her på Bilgalleri.dk til 49.900,-