Emne

V8

olivengroen-rover-3500-v8-fra-1978
BudgetKlassiker, Engelsk, På plader

Olivengrøn Rover 3500 V8 fra 1978

21. november 2014

Da British Leyland introducerede model SD1 i 1976, skulle den løfte arven efter både Rover P6 og Triumph 2000/2500. På trods af kritik for en noget svingende kvalitet, vandt den titlen som Årets bil i Europa 1977. Mange betrager den stadig som den sidste rigtige Rover, da nyere modeller var uden den karakteristiske V8 motor og typisk baseret på Honda- eller BMW teknik. Denne 3500 V8 aut. forlod samlebåndet i 1978, og står i fin original stand. Ejeren nævner at den luksuriøse bil har alt i el og at den kører godt. Den har senest kun været brugt til sommerkørsel og blev veteransynet sidste år. Vi har en svaghed for olivengrønne biler med brune kabiner, og synes denne SD1 er et rigtig godt bud på en ægte englænder. Find den her på dba.dk til kun kr. 35.000,-

8-personers-chevrolet-caprice-fra-1981
Amerikansk, BudgetKlassiker, På plader

8-personers Chevrolet Caprice fra 1981

21. Oktober 2014

Chevrolet Caprice er nærmest indbegrebet af en amerikaner; stor V8-motor, komfortable sæder og oceaner af plads. Gennem årene er der solgt rigtigt mange Caprice – selv Kongehuset har haft en – og derfor er det stadig nemt at få dele til den. Dette er tredje generation af Wagon udgaven, og den fremstår klassisk med sine tidstypiske fælge. Ejeren nævner den er nysynet, 8-personers og trækker 2000 kg på krogen. Vi synes det er lækkert med ratgearet, og kunne sagtens cruise rundt i denne Caprice. Find den her på bilgalleri.dk for kun kr. 39.999,-