Emne

Under 25.000 kr.

en-ejers-saab-99-fra-1973
BudgetKlassiker, På plader, Svensk, Under 25.000 kr.

En-ejers Saab 99 fra 1973

9. november 2014

Da Saab 99 debuterede i 1968, talte datidens reklamefolk  om ægte svensk kvalitet og sikkerhed, udviklet i samarbejde med Saabs flyfabrikker. Det tiltrak et stort intellektuelt publikum, og man så ofte arkitekter, gymnasielærere og journalister køre rundt i den solide vogn.  I dag er de tidlige Saab 99 et mere sjældent syn, ikke mindst hvis den som her skal fremstå original. Bilen er en-ejers med sorte nummerplader, og har altid kørt på Bornholm. Ejeren siger at der er næsten 8 år til syn, og at bilen er i fin stand, men ikke helt perfekt. Vi synes det er en herlig Saab – og med den fine historie virker denne 99’er som et godt køb. Find den her på dba.dk til kun kr. 16.500,-

praktisk-ford-granada-st-car-fra-1976
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Praktisk Ford Granada St. Car fra 1976

19. september 2014

Det her er et virkelig godt bud på en BudgetKlassiker, hvor alle kan være med. Den store Granada var et af de absolutte flagskibe på Fords modelprogram i midten af halvfjerdserne. At den som her fremstår som stationcar med de originale krom-hjulkapsler og til en skarp pris, gør bare valget endnu nemmere. Udover at være en skøn cruiser med automatgear, er den også temmelig praktisk med bredt bagsæde og kæmpe bagagerum. Der er bobler på bl.a. motorhjelmen, men ejeren nævner at bilen først skal synes til november 2016. Den originale 2,3L motor er udskiftet med den lækre 3,0L V6 Essex med 138 HK. Vi elsker designet på de første Granada’er, og med den motor ville vi konsekvent køre med vinduet åbent, så vi rigtigt kunne nyde lyden. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 15.000,-

hyggelig-fiat-600-fra-1971
BudgetKlassiker, Italiensk, På plader, Under 25.000 kr.

Hyggelig Fiat 600 fra 1971

24. august 2014

Det behøves ikke være dyrt at anskaffe sig en veteranbil. Det er denne fine Fiat 600 et rigtigt godt eksempel på. Modellen er en 600D, der yder 21hk fra motorens 767 cm³ – lidt mere end de tidligste årgange med såkaldte selvmordsdøre. Bilen fremstår i en skøn retro-orange, og ejeren nævner at den lille Fiat på kun 322 cm. kører som en drøm. Vi synes det er en sand budgetklassiker, hvor man får masser af charme for meget små penge. Find den her på dba.dk til kun kr. 19.995,-

fin-hanomag-henschel-f30-fra-1970
BudgetKlassiker, Projekt, Tysk, Under 25.000 kr.

Fin Hanomag Henschel F30 fra 1970

21. august 2014

Hvem husker ikke Hanomag fra de klassiske Olsen-Banden film? Dette fine eksemplar er netop sat til salg til en yderst rimelig pris, og har det helt rigtige look. Samtidigt er det jo altid rart med et stort, praktisk lad og tre forsæder på række. Ejeren nævner at bilen er velholdt og rustfri, da den har stået inde de sidste mange år. Vi holder meget af Hanomag, og håber at den kommende ejer sætter plader på og lader den køre videre med den fine patina. Find den her på Bilbasen.dk til kun kr. 25.000,-

firehjulstrukken-volvo-valp-fra-1963
BudgetKlassiker, På plader, Svensk, Under 25.000 kr.

Firehjulstrukken Volvo Valp fra 1963

17. august 2014

Mange drømmer om at kunne køre hvor man vil, men driftsudgifterne afholder de fleste fra at købe en stor 4×4. Men sådan behøves det ikke at være. Volvo Valp er bygget af solide stumper til det svenske forsvar, og motoren er den velkendte B20’er. Når den som her står på nyere dæk, på veteranforsikring og til en skarp pris, kan det ikke gå helt galt. Ejeren siger han lige har fået lavet gearkasse, og selvom der skal fixes et par småting som blinklyset, er der stadig to år til næste syn. Vi elsker den bastante form på Valpen, og synes den indbyder til nye eventyr. Find den her på dba.dk til kun kr. 25.000,-

charmerende-citroen-ds21-break-fra-1969
BudgetKlassiker, Fransk, På plader, Under 25.000 kr.

Charmerende Citroen DS21 Break fra 1969

15. august 2014

Hvem kommer først? Den her bliver helt sikkert solgt hurtigt til den pris. DS er af mange kåret som verdens smukkeste bil, og det er ikke uden grund den bliver kaldt gudinden. Denne DS21 er i den sjældne Break version – en virkelig charmerende stationcar med masser af plads til familien og fletkurven med baguettes . Bilen står på danske plader, og trænger til en ny vandpumpe og rustarbejde omkring forrude og bagskærme. Men ejeren nævner, at den kører fint og at den sidst er synet i 2009. Vi elsker den todelte bagklap og den cool udstråling. Find den her på dba.dk til sølle kr. 22.500,-

taxiudstyret-mercedes-200-fra-1966
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Taxiudstyret Mercedes 200 fra 1966

13. august 2014

Denne sorte Mercedes 200 er komplet udstyret som en københavnsk Taxi fra 1960’erne. Der er bl.a. monteret skilte, klistermærker, lamper og kaldeanlæg. Desuden er der et velfungerende taxameter, der med en startpris på 2 kr. tikker derudaf når man kører. Bilen fremtstår med whitewalls og sorte plader, og den har 3 år til næste syn. Ejeren nævner at den er velfungerende, om end der er lidt rustbobler mv. Modellen hedder w110, men kaldes også “Little Fin” da finnerne bagpå er lidt mindre end på en traditionel heckflosse. Vi synes den er sjov med det udstyr, og minder om at der ikke skal mange ture til med konfirmander og brudepar, før den er tjent hjem. Find kontaktoplysninger på ejeren her, prisen lyder på kun kr. 24.000,-

bronzemetal-ford-cortina-fra-1975
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Bronzemetal Ford Cortina fra 1975

7. august 2014

Der er ikke mange tilbage af den sidste generation Cortina, og prisene er begyndt at røre på sig. Ikke mindst når bilen som her fremstår 100% original. Modellen delte platform med Ford Taunus, og sliddele kan derfor stadig opstøves.  Dette fine eksemplar har bevaret de gamle sorte plader, den originale brune kabine og de karakteristiske fælge. Ejeren oplyser at bilen kører godt og holder syn til 2018, men at den mangler lidt arbejde med overfladerust hist og her – det kan vi sagtens leve med til den skarpe pris. Hvis du stadig er i tvivl, så kig lige igen på farven og det fantastiske hoftesvej. Find den her på dba.dk til kun kr. 24.000,-

original-toyota-celica-supra-fra-1985
BudgetKlassiker, Japansk, På plader, Under 25.000 kr.

Original Toyota Celica Supra fra 1985

28. Juli 2014

Efterhånden er der ikke mange tilbage af den første Supra. Når der så dukker en op, der er så original og billig som denne, skal man nok handle hurtigt. Dette eksemplar er fra 1985, og har et par bobler i den sølvfarvede lak. Desuden skal den synes før der kan komme plader på – men det skulle være en smal sag ifølge ejeren. Den solide 2,8-liters rækkemotor yder 170 HK og er simpel at reparere på. Selvom Toyota’en har en aggressiv fremtoning, er den med sit automatgear perfekt til crusing. De originale fælge, klaplygterne og ikke mindst den digitale instrumentering fuldender oplevelsen . Vi tror at netop den model vil stige i pris de kommende år, og håber der er en der vil bevare denne budgetklassiker i original stand. Find den her på dba.dk for sølle 15.000,-

haekmotoriseret-fiat-133-fra-1976
BudgetKlassiker, Italiensk, På plader, Under 25.000 kr.

Hækmotoriseret Fiat 133 fra 1976

26. Juni 2014

Denne lille Fiat, der blev præsenteret i Barcelona i 1974, kan nemt forveksles med både Fiat 126 og 127. Men den er helt sin egen, og er med den lille 900cmm hækmotor og baghjulstræk ganske underholdende at køre. Ejeren nævner at alt rust er lavet, men interiøet godt kunne trænge. Vi synes den fremstår lækkert med de originale kromdetaljer, og med 4 år til næste syn, virker det som et godt køb. Find den her på DBA.dk for kr. 17.000,-