Emne

Sorte plader

cool-volvo-amazon-herregaardsvogn-fra-1967
BudgetKlassiker, På plader, Svensk

Cool Amazon Herregårdsvogn fra 1967

28. september 2016

Da Volvo præsenterede den succesfulde Herregårdsvogn i 1962, blev både håndværkeren og familiefaren begejstret. Den var lige så hurtig og komfortabel som den normale Amazon, men meget mere praktisk og rummelig.

I dag er der ikke mange tilbage, og priserne er på vej op. Denne er dog sat til en skarp pris, til gengæld har den et par huller i bunden og er godt patineret. Ejeren nævner at den kører godt og holder syn helt til 2023.

Vi elsker Herregårdsvognen med sin todelte bagklap, og vi ville rigtigt gerne cruise rundt i dette cool eksemplar. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 49.000,-

hyggelig-saab-96-v4-fra-1967
BudgetKlassiker, På plader, Svensk

Hyggelig Saab 96 V4 fra 1967

29. Februar 2016

Saab er en forkortelse for Svenska Aeroplan Aktie Bolaget, og slægtskabet med flyfabrikken ses da også tydeligt i det strømlinede design på  Saab 96. Med V4 motoren på 65hk og forhjulstræk, havde den en meget høj skridgrænse, og den var nærmest en sportsvogn, når man sammenlignede den med konkurrenten Volvo. Dette eksemplar er fra 1967, og fremstår med sorte plader, whitewalls og tidstypiske tågelygter. Ejeren nævner at der vist er ca. 6 år til syn, da den sidst er synet i april 2015. Vi synes en 96’er er rigtig hyggelig og vi ville nyde at køre foråret i møde i denne fine Saab. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 38.000,-

saenket-vw-1600-tl-fastback-fra-1972
BudgetKlassiker, På plader, Tysk

Sænket VW 1600 TL Fastback fra 1972

19. december 2014

I 1961 blev Type 3 lanceret via dyre TV-reklamer, hvor Dustin Hoffman forklarede om bilens fortræffeligheder. Den var ment som et større alternativ til Boblen, og blev først afløst i 1973 af den mere konventionelle Passat. Denne Fastback-udgave er fra 1972, på originale sorte plader og med den store 1,6 liters luftkølede hækmotor. Ejeren nævner at den først skal synes i 2020, og at der medfølger en masse dele, bl.a. den originale forklap og en tagbagagebærer. Vi synes at en Type 3 er god stil – ikke mindst når den som her fremstår sænket og med Porsche-fælge. Find den her på dba.dk til kun kr. 35.000,-

en-ejers-saab-99-fra-1973
BudgetKlassiker, På plader, Svensk, Under 25.000 kr.

En-ejers Saab 99 fra 1973

9. november 2014

Da Saab 99 debuterede i 1968, talte datidens reklamefolk  om ægte svensk kvalitet og sikkerhed, udviklet i samarbejde med Saabs flyfabrikker. Det tiltrak et stort intellektuelt publikum, og man så ofte arkitekter, gymnasielærere og journalister køre rundt i den solide vogn.  I dag er de tidlige Saab 99 et mere sjældent syn, ikke mindst hvis den som her skal fremstå original. Bilen er en-ejers med sorte nummerplader, og har altid kørt på Bornholm. Ejeren siger at der er næsten 8 år til syn, og at bilen er i fin stand, men ikke helt perfekt. Vi synes det er en herlig Saab – og med den fine historie virker denne 99’er som et godt køb. Find den her på dba.dk til kun kr. 16.500,-

taxiudstyret-mercedes-200-fra-1966
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Taxiudstyret Mercedes 200 fra 1966

13. august 2014

Denne sorte Mercedes 200 er komplet udstyret som en københavnsk Taxi fra 1960’erne. Der er bl.a. monteret skilte, klistermærker, lamper og kaldeanlæg. Desuden er der et velfungerende taxameter, der med en startpris på 2 kr. tikker derudaf når man kører. Bilen fremtstår med whitewalls og sorte plader, og den har 3 år til næste syn. Ejeren nævner at den er velfungerende, om end der er lidt rustbobler mv. Modellen hedder w110, men kaldes også “Little Fin” da finnerne bagpå er lidt mindre end på en traditionel heckflosse. Vi synes den er sjov med det udstyr, og minder om at der ikke skal mange ture til med konfirmander og brudepar, før den er tjent hjem. Find kontaktoplysninger på ejeren her, prisen lyder på kun kr. 24.000,-

bronzemetal-ford-cortina-fra-1975
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Bronzemetal Ford Cortina fra 1975

7. august 2014

Der er ikke mange tilbage af den sidste generation Cortina, og prisene er begyndt at røre på sig. Ikke mindst når bilen som her fremstår 100% original. Modellen delte platform med Ford Taunus, og sliddele kan derfor stadig opstøves.  Dette fine eksemplar har bevaret de gamle sorte plader, den originale brune kabine og de karakteristiske fælge. Ejeren oplyser at bilen kører godt og holder syn til 2018, men at den mangler lidt arbejde med overfladerust hist og her – det kan vi sagtens leve med til den skarpe pris. Hvis du stadig er i tvivl, så kig lige igen på farven og det fantastiske hoftesvej. Find den her på dba.dk til kun kr. 24.000,-