Emne

Sjælden

koerende-alfa-romeo-alfasud-fra-1978
BudgetKlassiker, Italiensk, Projekt

Kørende Alfa Romeo Alfasud fra 1978

25. april 2016

Den lille Alfasud var en foregangsbil på flere områder, og med sin højtydende boxermotor, 5 gear og skivebremser hele vejen rundt, havde den fantastiske køreegenskaber. Desværre var den bygget af dårligt metal og med en tvivlsom samlekvalitet – det siges bl.a. at den fik byggeskum i A-stolpen som et rustbeskyttende tiltag. Derfor rustede en Alfasud allerede før den havde forladt fabrikken, og i dag er den formentlig mere sjælden end en Lamborghini Miura. Dette eksemplar har da også noget rust i bunden, der skal laves inden syn, ligesom motoren trænger til en justering. Men den er kørende og med afgift, og skulle sidst være renoveret, lakeret og synet i 2010. Vi elsker køreegenskaberne og lyden fra den hidsige boxer, og overvejer selv at redde denne Alfasud. Find den her på dba.dk til kun kr. 25.500,-

charmerende-citroen-ds21-break-fra-1969
BudgetKlassiker, Fransk, På plader, Under 25.000 kr.

Charmerende Citroen DS21 Break fra 1969

15. august 2014

Hvem kommer først? Den her bliver helt sikkert solgt hurtigt til den pris. DS er af mange kåret som verdens smukkeste bil, og det er ikke uden grund den bliver kaldt gudinden. Denne DS21 er i den sjældne Break version – en virkelig charmerende stationcar med masser af plads til familien og fletkurven med baguettes . Bilen står på danske plader, og trænger til en ny vandpumpe og rustarbejde omkring forrude og bagskærme. Men ejeren nævner, at den kører fint og at den sidst er synet i 2009. Vi elsker den todelte bagklap og den cool udstråling. Find den her på dba.dk til sølle kr. 22.500,-

ekstrem-corami-sportsracer-fra-1988
Banebil, BudgetKlassiker, Dansk, Uden afgift

Ekstrem Corami Sportsracer fra 1988

18. Juli 2014

Sjældent har en så spændende bil kunne erhverves til så få penge. Corami er en danskbygget racer, bygget af Otto Larsen på Fiat 128 dele. Bilen har kørt på JyllandsRingen, hvor alle fire eksemplarer der blev produceret, stillede til start. Ejeren nævner at alt virker og at han er åben for bud eller bytte. Vi elsker udtrykket på den ekstremt korte racer, der ifølge rygterne kræver sin mand at køre uden at snurre rundt. Find den her på ViaRETRO for sølle kr. 32.500,-