Emne

Fransk

uspoleret-simca-1100-fra-1978
BudgetKlassiker, Fransk, På plader

Uspoleret Simca 1100 fra 1978

11. april 2016

Den første franske supermini. Sådan blev Simca 1100 kaldt, da den så dagens lys i 1967. Modellen var en kæmpe succes, og den blev produceret i over 17 år. På trods af den beskedne størrelse var den lille hatchback yderst rummelig og havde, som en af de første på markedet, også nedfældeligt bagsæde. Desværre var kvaliteten tvivlsom, og mange ejere måtte finde sig i en øredøvende skramlen fra ventilerne, inden deres bil var rustet op på rekordtid. Derfor er det en sjælden bil i Danmark i dag. Særligt så velholdt et eksemplar som denne. Bilen her fremstår nysynet og helt uspoleret – selv stænklapperne er der endnu. Vi husker tydeligt den lille Simca fra barndommen, og håber at der er en frankofil bilentusiast, der vil bevare denne sjove mini for eftertiden. Find den her på veteranposten.dk til kun kr. 49.900,-

charmerende-citroen-ds21-break-fra-1969
BudgetKlassiker, Fransk, På plader, Under 25.000 kr.

Charmerende Citroen DS21 Break fra 1969

15. august 2014

Hvem kommer først? Den her bliver helt sikkert solgt hurtigt til den pris. DS er af mange kåret som verdens smukkeste bil, og det er ikke uden grund den bliver kaldt gudinden. Denne DS21 er i den sjældne Break version – en virkelig charmerende stationcar med masser af plads til familien og fletkurven med baguettes . Bilen står på danske plader, og trænger til en ny vandpumpe og rustarbejde omkring forrude og bagskærme. Men ejeren nævner, at den kører fint og at den sidst er synet i 2009. Vi elsker den todelte bagklap og den cool udstråling. Find den her på dba.dk til sølle kr. 22.500,-