Emne

Cruise

8-personers-chevrolet-caprice-fra-1981
Amerikansk, BudgetKlassiker, På plader

8-personers Chevrolet Caprice fra 1981

21. Oktober 2014

Chevrolet Caprice er nærmest indbegrebet af en amerikaner; stor V8-motor, komfortable sæder og oceaner af plads. Gennem årene er der solgt rigtigt mange Caprice – selv Kongehuset har haft en – og derfor er det stadig nemt at få dele til den. Dette er tredje generation af Wagon udgaven, og den fremstår klassisk med sine tidstypiske fælge. Ejeren nævner den er nysynet, 8-personers og trækker 2000 kg på krogen. Vi synes det er lækkert med ratgearet, og kunne sagtens cruise rundt i denne Caprice. Find den her på bilgalleri.dk for kun kr. 39.999,-

sekscylindret-bmw-525-fra-1977
BudgetKlassiker, På plader, Tysk

Sekscylindret BMW 525 fra 1977

2. Oktober 2014

BMW’s afløser for ”Neu Klasse” fik modelkoden E12, og var tiltænkt som en direkte konkurrent til Mercedes W114. Designet ligger tæt op af efterfølgeren BMW E28, der kom i 1981, og det er formentligt medvirkende til at modellen stadig fremstår skarpt i dag. Når den som her har 150 HK og manuel gearkasse, er der garanti for køreglæde. Ejeren nævner at den er synet i 2013, og at de eftermonterede alufælge fra Alpina følger med. Vi har længe haft et godt øje til E12, og bliver aldrig træt af kromdetaljerne og lyden fra den lækre, sekscylindrede M30-motor. Find den her på bilgalleri.dk til kun kr. 32.000,-

aaben-fiat-124-spider-fra-1968
BudgetKlassiker, Italiensk, På plader

Åben Fiat 124 Spider fra 1968

26. september 2014

Her får du muligheden for at køre italiensk cabriolet til små penge. Fiat 124 Spider har yderst elegante linier fra selveste Pininfarina, som også stod bag den helt store konkurrent Alfa Romeo Spider.  Dette eksemplar er en af de tidlige årgange med kromkofangere, og fremstår med store tågelygter og tidstypiske alufælge.  Ejeren nævner at kalechen nok bør udskiftes, men den skulle være billig og nem at skaffe. Vi synes Spideren er en utrolig smuk og velkørende sportsvogn – denne står tilmed til en virkelig skarp pris. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 50.000,-

praktisk-ford-granada-st-car-fra-1976
BudgetKlassiker, På plader, Tysk, Under 25.000 kr.

Praktisk Ford Granada St. Car fra 1976

19. september 2014

Det her er et virkelig godt bud på en BudgetKlassiker, hvor alle kan være med. Den store Granada var et af de absolutte flagskibe på Fords modelprogram i midten af halvfjerdserne. At den som her fremstår som stationcar med de originale krom-hjulkapsler og til en skarp pris, gør bare valget endnu nemmere. Udover at være en skøn cruiser med automatgear, er den også temmelig praktisk med bredt bagsæde og kæmpe bagagerum. Der er bobler på bl.a. motorhjelmen, men ejeren nævner at bilen først skal synes til november 2016. Den originale 2,3L motor er udskiftet med den lækre 3,0L V6 Essex med 138 HK. Vi elsker designet på de første Granada’er, og med den motor ville vi konsekvent køre med vinduet åbent, så vi rigtigt kunne nyde lyden. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 15.000,-

flerfarvet-vw-t2-panelvan-fra-1976
BudgetKlassiker, Tysk, Uden afgift

Flerfarvet VW T2 Panelvan fra 1976

14. september 2014

Efter nogle år med store prisstigninger på Split Screens og Early Bays, er de senere Late Bays nu også begyndt at røre på sig. Hold specielt øje med Panelvans, da der bliver færre og færre af dem – mange drømmer nemlig om en bus eller camper og skærer hul til vinduer. Denne T2 er særdeles patineret og uden afgift, til gengæld er den til at komme til for penge. Ejeren nævner,  at den koster omkring 7.000 kr. i afgift for at få de gule plader på. Den er toldsynet og skulle køre som en drøm. Vi elsker Panelvans og ville med glæde cruise rundt med alt patinaen – og måske penselmale BudgetKlassiker.dk hen af siderne. Find den her på dba.dk til kr. 45.000,-

strandklar-baja-bug-fra-1974
BudgetKlassiker, Tysk

Strandklar Baja Bug fra 1974

8. september 2014

En Baja Bug opstod som et billigt alternativ til de legendariske Sand Rails, der kunne begå sig i ørkenen. Den er bygget på VW Boblen, og derfor er langt de fleste dele stadigt nemme at få fat på. I Danmark er der formentligt ikke mere end et par håndfulde Baja Bugs kørende, og det er sjældent de er til salg. Men nu er muligheden der, og tilmed til en fin pris. Ejeren nævner at den er rustfri og med mange nye dele, men at den skal synes for at komme på plader. Vi synes den er cool med de optegnede offroad-dæk på guldfælge, og får helt lyst til en tur på de brede sandstrande ved Blokhus. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 30.000,-

cool-toyota-corona-coupe-mk-ii-fra-1976
BudgetKlassiker, Japansk, På plader

Cool Toyota Corona Coupe fra 1976

30. august 2014

Toyota Corona ser man ikke så tit i Danmark, og slet ikke i Coupe-udgaven. Modellen her er den flotte MK II, hvor særligt fronten og hoftesvejet er ganske vellykket. Ejeren nævner at den er velkørende og i  pæn stand, dog med enkelte rustpletter. Bilen er holdt original og har en fin kabine i brune nuancer. Vi  synes denne Corona er god stil, og ville elske at cruise rundt på landevejene i den. Find den her på bilgalleri.dk til kun kr. 49.900,-

original-toyota-celica-supra-fra-1985
BudgetKlassiker, Japansk, På plader, Under 25.000 kr.

Original Toyota Celica Supra fra 1985

28. Juli 2014

Efterhånden er der ikke mange tilbage af den første Supra. Når der så dukker en op, der er så original og billig som denne, skal man nok handle hurtigt. Dette eksemplar er fra 1985, og har et par bobler i den sølvfarvede lak. Desuden skal den synes før der kan komme plader på – men det skulle være en smal sag ifølge ejeren. Den solide 2,8-liters rækkemotor yder 170 HK og er simpel at reparere på. Selvom Toyota’en har en aggressiv fremtoning, er den med sit automatgear perfekt til crusing. De originale fælge, klaplygterne og ikke mindst den digitale instrumentering fuldender oplevelsen . Vi tror at netop den model vil stige i pris de kommende år, og håber der er en der vil bevare denne budgetklassiker i original stand. Find den her på dba.dk for sølle 15.000,-

low-mercedes-benz-200e-fra-1977
BudgetKlassiker, På plader, Tysk

Low Mercedes Benz 200e fra 1977

25. Juli 2014

Hvis du er på jagt efter en oldschool cruser med den rigtige patina, er denne nysynede W123 noget for dig. Den fremstår sænket og med whitewalls, og motoren er den solide firecylindrede 2,0 benzin. Ejeren siger den lige har fået lavet bremser og at den kører godt. Vi synes det er god stil, og det ratbetjente automatgear er lige prikken over i’et. Find den her på Bilgalleri.dk til 49.900,-