Emne

Cabriolet

hyggelig-fiat-850-spider-fra-1967
BudgetKlassiker, Italiensk, På plader, Projekt

Hyggelig Fiat 850 Spider fra 1967

28. Oktober 2015

Den baghjulstrukne Fiat 850 kom i mange forskellig karrosserivarianter, men den åbne Spider har altid været en af de mest eftertragtede. Det kan bl.a. tilskrives den tunede hækmotor, der yder 49 HK mod de originale 34 HK samt naturligvis de elegante linier fra Bertone, hvor plexiglas dækker forlygterne. Denne Serie 1 er sat til en skarp pris, da bl.a. kabine og kaleche trænger. Men den kan sagtens bruges som den er, og står da også synet og med plader på. Vi synes det er billigt for en kørende Spider, og ser den som det perfekte vinterprojekt. Find den her på veteranposten.dk til kun 45.000,-

aaben-fiat-124-spider-fra-1968
BudgetKlassiker, Italiensk, På plader

Åben Fiat 124 Spider fra 1968

26. september 2014

Her får du muligheden for at køre italiensk cabriolet til små penge. Fiat 124 Spider har yderst elegante linier fra selveste Pininfarina, som også stod bag den helt store konkurrent Alfa Romeo Spider.  Dette eksemplar er en af de tidlige årgange med kromkofangere, og fremstår med store tågelygter og tidstypiske alufælge.  Ejeren nævner at kalechen nok bør udskiftes, men den skulle være billig og nem at skaffe. Vi synes Spideren er en utrolig smuk og velkørende sportsvogn – denne står tilmed til en virkelig skarp pris. Find den her på guloggratis.dk til kun kr. 50.000,-